Vil du høre mere?
Holdtræning hos mig er træning af familiehunden, med positiv forstærkning, hvilket vil sige MASSER af ros og godbidder. Vi arbejder meget med gåturen i snor og sele, basistræning som sit, dæk, indkald og kontakt, samt den gode relation. Hele grundlaget for mig i træningen er, at du som ejer kommer til at kunne træne din hund i det den har brug for, for at kunne klare sig bedst muligt i en hverdag. Jeg prioriterer fri leg på holdet meget højt, og som udgangspunkt er der fri leg i begyndelsen af timen for hvalpe under 6 måneder. På de hold hvor det er muligt fortsætter vi med det, det er dog altid en vurdering jeg laver fra gang til gang. På mixholdet skal man ikke forvente fri leg.
Racer som oprindeligt blev anvendt til kamp samt andre racer med udfordringer i social sammenhæng, er alle velkomne på træningspladsen. Disse deltager som udgangspunkt ikke i fri leg. Hunhunde i løbetid kan forekomme på pladsen, hvilket giver de intakte hanhundes ejere “lidt mere at arbejde med” Disse deltager naturligvis heller ikke i fri leg.
Der er ingen deadline på hvad vi skal nå, ingen konkurrence eller afsluttende prøve, og dermed også plads til forskellige niveauer for hund og ejer på et hold. Der er taget højde for at jeg kan nå rundt til hver enkelt deltager og hjælpe/guide efter behov. Det er hunden der er tilmeldt, du/I bestemmer selv hvem den har med i den anden ende af snoren.
På dette hold kan man deltage op til 2 personer pr. hund. Både børn og voksne er velkomne, og I bestemmer selv hvem der laver øvelserne med hunden. Børn der deltager skal være gamle nok, til at være interesserede i at deltage i træningen, eller kigge på, men legende børn, som ikke er relateret til træningen, forstyrrer desværre for meget.
At give dig de værktøjer du skal bruge for at skabe den bedst mulige relation mellem dig og din hund, så du er klædt på til at kunne tackle udfordringer i jeres fælles hverdag, og at lære hunden at forholde sig roligt og afslappet når der er andre hunde og mennesker i nærheden.
Din hund skal være vaccineret og forsikret når du møder op til træning, og al ophold på træningspladsen foregår på eget ansvar. Vær opmærksom på at nogle forsikringsselskaber forlanger en udvidet ansvarsforsikring på hunden når man går til træning. Medbring dokumentation for vaccination samt forsikring første træningsgang. Hvis din hund har gået til træning hos mig inden for de seneste 2 år kan du se bort fra dette. For hvalpe gælder det at de skal være påbegyndt vaccination.
På træningspladsen skal din hund have en kropssele på, og jeg anbefaler en fast snor til træning, ikke en flexline. Hvis du er i tvivl om hvilken sele der er god for din hund så er min anbefaling helt klart en H- sele. De fåes i mange variationer og til mange priser. Seler af typen K9 og lignende anbefaler jeg ikke.
ALLE former for fysisk afstraffelse og irettesættelse i form af kraftige ryk i snoren, slag eller spark, samt anvendelse af kvælerhalsbånd i alle former, ja.. også retrieverliner er ikke tilladt på pladsen. Dette vil medføre bortvisning uden mulighed for refundering af betaling.
VIGTIGT : Hold ALTID din hund i snor på pladsen med mindre du får andet at vide, og undgå at lade den hilse på andre mens den er i snor. Hold ligeledes GOD afstand til hunde, eller ejere, som ser ud til at have en udfordring med andre hundes tilstedeværelse. Vi hjælper hinanden på pladsen og tager hensyn.
Træningen foregår på Kærbøllinghusevej på jagtforeningens område. Kør ind på vejen fra Bredstenvej, kør videre op ad Kærbøllinghusevej… PASSÉR skiltet mod Hundeklubberne og FORTSÆT op ad Kærbøllinghusevej til du ser skiltet med Heidi’s Hundeskole på din højre hånd. Parkering lidt inde ad skovvejen til højre eller langs Kærbøllinghusevej. Du kan også køre efter Kærbøllingehusevej nr. 64, så ligger pladsen på modsatte side af vejen når du når til deres indkørsel.
Masser af GODE små godbidder med god duft, (gerne i godbidstaske) og en sulten hund, vand, skål og pølleposer.
Prisen er 1175 kr. inkl. moms. Mobile Pay på nr. 226284 (skriv din hunds navn) og send mig et screenshot af din betaling. Når jeg modtager din betaling er du meldt til. Alternativt kan du betale kontant første træningsgang. Der modregnes ikke for tabte træningsgange uanset årsag.
Al tilmelding foregår første gang telefonisk på 20971981. Alle hold løber som udgangspunkt over 6 gange 45 min. hvorefter der starter nye hold, og ny tilmelding er nødvendig. Har du spørgsmål til ovenstående eller andre ting, kontakt mig på 20971981 eller info@heidishundeskole.dk
Vel mødt til hundetræning.
Problematikkerne kan være mange, men ens for dem alle er, at du er nået til en punkt, hvor du har brug akut hjælp til opdragelse af din hund.
Holdtræning hos mig er træning af familiehunden, med positiv forstærkning, hvilket vil sige MASSER af ros og godbidder.
Holdtræning i lydighed hos mig er træning af familiehunden, med positiv forstærkning, hvilket vil sige MASSER af ros og godbidder.
Holdet for de lyd og bevægelsessensitive hunde af små racer, som har brug for at få styrket selvtilliden.
På dette hold er socialisering i højsædet og hvalpene får længere tid til at lege end på hvalpelydighedsholdet.
På dette hold er socialisering i højsædet og hvalpene får længere tid til at lege end på hvalpelydighedsholdet.
å begynderholdet bliver alle forhindringer på banen introduceret gradvist på en god og rolig måde.
På dette hold går vi efter at hunden skal have lov til at bruge sin yndlingssans mest muligt
å begynderholdet bliver alle forhindringer på banen introduceret gradvist på en god og rolig måde.
På dette hold går vi efter at hunden skal have lov til at bruge sin yndlingssans mest muligt
Rally for begyndere handler, hos mig i hvert fald, om at få lidt mere sjov ind i træningen.
Dette hold henvender sig især til dig der har en hund som er lidt usikker eller som gerne vil træne noget andet end lydighed.